AFLYST

7. marts 2025 
Det er med stor beklagelse, at vi må aflyse vores temadag den 20. marts 2025, da vores oplægsholder er sygemeldt. 
 
Tilmeldinger til temadagen bliver annulleret, og det er nødvendigt at tilmelde sig på ny, når vi annoncerer en ny dato. Det er vores forhåbning, at temadagen afholdes i ultimo september eller primo oktober 2025.
 
Vi håber igen på jeres store opbakning - og vil glæde os til at se jer i efteråret 2025. 
 

Temadag om elevdiversitet, relationsdannelse og den professionelle samtale

Temadag for SOSU-oplæringsvejledere til social- og sundhedshjælperelever og social- og sundhedsassistentelever

Emne: Elevdiversitet, relationsdannelse og den professionelle samtale - også når det er svært

At føre en samtale med elever, især når det drejer sig om vanskelige emner, kræver omhyggelig forberedelse og en følsom tilgang. Vi genbesøger den professionelle samtale ud fra en struktureret tilgang i form af IPSE-modellen og dykker ned i kunsten at føre den svære samtale med indsigt, empati og effektivitet.

Dagen starter med en opsamling på deltagernes prøvehandlinger og erfaringer fra praksis med at anvende elementer fra, eller hele, IPSE-modellen. Opsamlingen vil foregå i mindre grupper.

Dagen byder på oplæg om den svære samtale, og ved hjælp af en struktureret model for den professionelle samtale ser vi på konkrete handlemuligheder. Der vil være mulighed for videndeling, erfaringsudveksling og workshops, hvor konkrete strategier og greb til en professionel samtale, når det er svært, øves og gøres praksisnært.

Tid: Opdateres snarest

Sted: Social- og Sundhedsskolen Midt- og Vestjylland, Gullestrupvej 10-12, 7400 Herning - på skoletorvet

Frist for tilmelding: Opdateres snarest

Oplægsholder: Lone Bundgaard Secher
Lone er ansat som adjunkt ved UCN act2learn, Aalborg, hvor hun blandet andet underviser på Diplom i erhvervspædagogik. 

Lone er uddannet sygeplejerske og har de sidste 20 år beskæftiget sig med pædagogik og læring indenfor det sundhedsfaglige felt. Derudover har hun flere års erfaring fra erhvervsskoleområdet og bidrager med erfaring fra praksisfeltet omkring erhvervspædagogik samt praksisnær forskning i simulation som pædagogisk metode. 

Lone er optaget af relationers betydning for læring og en særlig opmærksomhed på hvordan den professionelle samtale kan medvirke til dette.

Lone har fornyeligt været medforfatter i et kapitel om den reflekterede praktiker i SOSUserien – SSA, Somatisk sygdom og sygepleje.

 

Spørgsmål?