Udviklingsindsats

Fællesskab om kvalitet

Skolen har i 2022 stået for projektet Fællesskab om Kvalitet på anmodning af - og med finansiering fra - skolernes interesseorganisation Danske SOSU-skoler.

De danske social- og sundhedsskoler efterspørger aktuelle og opdaterede data om eleverne. Skolerne - og offentligheden - har adgang til årligt opdaterede data igennem Styrelsen for IT og Lærings datavarehus. Men løbende opdaterede - “live” - data kan kun komme fra skolernes studieadministrative systemer.

Udbyderne af social- og sundhedsuddannelserne anvender alle - pånær én - det samme studieadministrative system, Studie+. De anvender det bare ikke på samme måde i alle henseender. Det er ikke et problem, sålænge den arbejdsgang, den enkelte skole lægger sig fast på, virker lokalt, og skolen er systematisk og konsekvent i sin valgte tilgang. Og selv kan fortolke data ud fra sin egen arbejdsgang.

Problemet opstår, idet data fra skolerne holdes op i mod hinanden eller aggregeres. I bedste fald er det forskelle på decimaler, i værste fald risikerer man at lægge æbler og pærer sammen.

Indsatsen Fællesskab om Kvalitet har søgt at skabe forudsætninger for, at skolerne kan bedrive sammenlignelig statistik, herunder benchmarks og aggregering af data. Den har fokuseret på aspekter af skolernes praksis, der har direkte konsekvenser for basal opstarts-, gennemførelses- og frafaldsstatistik.

Indsatsen har haft to konkrete mål. Det første er at identificere aspekter af skolernes registreringspraksis, der giver anledning til variation i frafaldsstatistik. Det andet er at komme med bud på praksisser, som skolerne kan forenes om, og som tager højde for både administrative og ledelsesinformationsmæssige behov.

Kortlægningen af registreringspraksis har været grundig, omfattende og systematisk. I perioden april til november 2022, har vi gennemført interviews med studieadministrative medarbejdere på samtlige udbydere af social- og sundhedsuddannelserne i Danmark, herunder ved at mødes fysisk med medarbejderne på 11 skoler og virtuelt med medarbejderne på 3 skoler. Interviewene er blevet fulgt op af en spørgeskemaundersøgelse med en repræsentant for hver af studieadministrationerne. Indsatsen har nået helt vejen rundt med henblik på at få alle perspektiver med.

Kortlægningen demonstrerer, at der på mange områder, herunder områder med stor betydning for skolernes frafaldsstatistik, er væsentlig variation i skolernes registreringspraksis. Overraskende er det mest hyppige mønster, der ses i spørgeskemaundersøgelsen, at skolernes deler sig i to lige store lejre. Der er ikke nogen oplagte mønstre - geografiske eller andre - at spore i variationerne.

Variationerne er altovervejende ikke et skel imellem skoler, der gør tingene rigtigt og skoler, der gør tingene forkert. Det er i stedet et spørgsmål om forskellige afvejninger af forskellige hensyn og forskellige udlægninger af hvad systemet og reglerne lægger op til. I enkelte tilfælde, f.eks. omgængere, vil der dog være tale om, at nogle skoler ganske enkelt ikke har kendt til eksisterende funktionalitet i det studieadministrative system, der kan lette det administrative arbejde.

Det er svært at anslå præcis hvor stor betydning, forskellig praksis har på kvalitetsdata. Det skyldes dels, at en robust sammenlignende analyse af skolernes data er en omfattende opgave og svær at gennemføre uden at forbryde sig imod databeskyttelsesforordningen (GDPR), dels at praksis på flere skoler indbefatter sletning af historiske data. En afgrænset, anonymiseret sammenligning imellem to skolers praksis, der ikke tog højde for slettede data (og dermed undervurderede omfanget), fandt, at en frafaldsforskel på 6 procentpoint (hhv. 15% og 21%) forsvandt, når man kompenserede for skolernes orlovsregistreringspraksis.

Konklusionen på kortlægningen af den studieadministrative registreringspraksis er derfor, at der er et behov for samordning af flere aspekter af skolernes registreringspraksis, såsom orlov, uddannelsesskifter, genopstarter m.fl., hvis skolerne ønsker data, der kan aggregeres og sammenlignes.

Rapport: Fællesskab om Kvalitet

Projektets afsluttende rapport med anbefalinger til direktørerne kan hentes her.

Fællesskab om Kvalitet